Ring for tilbud
T: 28 26 29 65

  • Gipsarbejde
    Gipsarbejde
  • Ny trappe
    Ny trappe
  • Renovering af kvist
    Renovering af kvist
  • Der kæles for detaljen
    Der kæles for detaljen
  • Ny træterrasse i forbindelse med nybyg af sommerhus
    Ny træterrasse i forbindelse med nybyg af sommerhus
  • Færdig kvist renoveret med ivarplank
    Færdig kvist renoveret med ivarplank
  • Hjem

Velkommen til AJ-Byg

I år 2007 grundlagde Allan Rasmussen tømrervirksomheden Aj-byg, som blev startskuddet til en lovende karriere som selvstændig tømrermester.

Case 1
Case 2
Case 3

Aj-byg fik hurtigt opgaver som underentreprenør for virksomheden HMC Huse, der bygger luksussommerhuse på 360 m2 med pool og aktivitetsrum. Selv om opførelsen af disse huse kræver en meget stram tidsplan, klarede Allan dette til perfektion. I en periode på to år byggede han mere end 25 huse fordelt over hele landet.

 
Senere fik Aj-byg en større forsikringssag hos en kunde, som havde fået stjålet sit petroleumsfyr og efterfølgende fik en omfattende forureningsskade i jorden under huset. Da forsikringsselskabet ikke ville dække omkostninger i forbindelse med nedrivning af en væg for at få adgang med en maskine, måtte Allan grave og fjerne jord i fem meters dybde – i hånden.

Han fik fjernet den forurenede jord og erstattet den med rene materialer, hvorefter han istandsatte stuen med nye gulve og vægge. – Til kundens store tilfredshed.

 
For en kunde, som tidligere havde benyttet Aj-byg til at udføre mindre reparationer, var det naturligt at ringe til Allan, da hun skulle have opført en første sal på sit hus. Hun havde gode erfaringer med firmaet og tillid til Allan. Denne opgave blev udført med perfektion – til mindste detalje.

Siden disse succeshistorier har Aj-byg haft lignende oplevelser med andre kunder – både med mindre og større opgaver. Allans erfaring indenfor nybyggeri, renovering, taglægning, opsætning af køkkener mm. har gjort ham en velset samarbejdspartner hos flere firmaer.

Han har arbejdet som underentreprenør hos flere firmaer, og med Aj-byg er de sikre på, at aftaler og tidsplaner overholdes, for Allans tilgang til en opgave er præget af høj arbejdsmoral.

Dette er ét af argumenterne for, at butikskæden "Guldfuglen", som sælger smykker for Pandora, kun benytter Aj-byg til ombygning af deres butikker eller ved installering nye interiører.

Allan fra Aj-byg beskrives som en pålidelig, perfektionistisk, punktlig, professionel erfaren tømrermester, der regelmæssigt benyttes af ingeniørfirmaet Læssøe og Simonsen, entreprenør Tom Rasmussen, Storebælt Tagrens, tømrermester Søren, Bakkegårdens Auto m.fl.